https://www.alex-jensen.dk/wp-content/themes/alex-jensen

Indlæg Tagget med "Alex Jensen"

Hold det simpelt (Foredrag)

Skrevet d. 23. oktober, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

10454377_745279112209198_953535027210160_n

Jeg oplever mange gange i mit virke som træner, at man kan have svært med at finde rundt i denne labyrint af kostråd.

Nu tager jeg ud og holder foredrag, omkring hvordan man kan gøre det noget mere simpelt, og starte med et lille skridt af gangen i stedet for at gå all ind og derved miste motivationen efter 2 uger. For mig handler det om balance, der skal være “plads” til at jeg kan hygge mig, men der skal samtidig være styr på fundamentet. Jeg lever efter en overbevisning der hedder 80/20. 80 % af min tid er jeg mega sund og så de sidste 20% der hygger jeg mig. 🙂 Så jeg ser mig ikke som en fanatisk person – Jeg gør bare det jeg har lyst til – når jeg har lyst til det 🙂

Her er lidt feedback fra FORM R´FIT i Lemvig – Både fra selve motionscenteret og nogle af deltagerne:

  • FORM R’ FIT siger tusind tak til Alex Hasselager Jensen, som onsdag aften gæstede FORM R’ FIT og gav os masser af inspiration og enkle simple tips og tricks til en sundere livsstil.
    Nu bliver det lidt nemmere at navigere rundt i alle sundheds- informationerne, som vi dagligt bombarderes med.                Tak til alle deltagerne!
  •  Tusinde tak for et meget inspirerede foredrag – simpelt som du lovede, men helt sikkert brugbart
  •  Tak for nogle yderst inspirerende timer i Lemvig, Du formåede at give stof til eftertanke
  •  Et godt og inspirerende foredrag med en go´portion humor, tak for i aften.
  •  Tak for er godt arrangement. Han er jo bare fantastisk

BOOTCAMP I ÅRHUS!!!

Skrevet d. 13. oktober, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

safe_image

Hej Alle.

Jeg har fået lavet en ny hjemmeside: www.ajbootcamp.dk hvor jeg i 2015 vil lave 4 bootcamps af 7-8 ugers varighed.
De kommer alle til at foregå i Århus og starter med en introaften og madværksted, så vi allerede på 1. dag tager skridtet imod en sundere livsstil. Alle bootcamps starter og slutter med bodyage målinger og fysisk test, så i kan mærke/se udviklingen.

1. Bootcamp:

“Gør 2015 til dit bedste år nogenside”
Starter 5/1 og slutter 19/2
Der vil på denne bootcamp være fokus på motivation og målsætning Så vi er sikre på at 2015 bliver netop dit år.
Starter bootcampen med en introaften, hvor man får målt bodyage, der er madværksted og tilsidst et oplæg omkring hvordan de næste 7 uger kommer til at foregå 🙂

Se mere på:
http://www.ajbootcamp.com/forar/

 

Hvorfor lige 7 uger ??

Det er en overskuelig tidsperiode, som hverken er for lang til at man mister motivationen eller for kort til at man ikke kan se nogle resultater. Jeg har lige kørt Fit & juicy Bootcamp og feedbacken fra deltagerne siger sig selv:

Feedback fra en deltager:

Kan 7 ugers intensiv træning med fokus på puls og styrketræning, hvor ildelugtende og trange træningslokaler med vægte og maskiner er bytte ud med naturen og dens virkemidler, flytte noget for en skeptisk og 50 årig mand i dårlig form?

Ved første møde med vores instruktør Alex Jensen, bliver vi præsenteres for de øvrige deltagere. 18 vidt forskellige mennesker uden meget andet til fælles end ønsket om at komme i bedre from. Det bliver starten på et fællesskab som under hele forløbet bliver tættere og stærkere.

Vi bliver målt i alle ender og kanter og får udregnet vores bodyage, og selvom det efterlader en del af os i et sort hul, fyldes rummet konstant af Alex Jensens positive og energifyldte stemme, som ustoppeligt pumper os med råd og vejledning om de næste 7 uger. Og hans indstilling er smittende. Ved samme lejlighed bliver vi introduceret for Mads Bo, som fortæller om de mange fordele der er ved at kombinere juice og smoothie med vores foranstående træningsforløb. Juice og grøntsager, kørt gennem slow presseren spillede en stor rolle i mit forløb.

Jeg går hjem med en følelse af at bootcamp er det helt rigtige for mig.

De efterfølgende 7 uger, tirsdag, torsdag og lørdag, bliver vi professionelt og sikkert bragt i bedre og bedre form. Alex Jensen er en yderst kompetent instruktør med et stort drive, som med passende mængder ros og ris formår at få alle på holdet til at yde det maksimale. Hele tiden med passende opmærksomhed på den enkelte. Hvad der startede som et lille træk på smilebåndet af den meget optimistiske instruktør ændrede sig til respekt for hans evner og viden om det at komme i form.

På syv uger blev jeg 12 år ”yngre”, 11, 5 kilo lettere og 30 cm mindre i omfang fordelt jævnt over hele kroppen. De 9 kilometer rundt om Brabrand søen er nu en tur jeg nyder at løbe.

Tak til Alex og holdet.

Jeg giver Alex Jensen de allerbedste anbefalinger.

Entreprenør

Aage Graff

 

 

  Håber at se mange af jer til mine bootcamps i 2015 🙂

HØj FEMMER ALEX 🙂

 

Sådan undgår du at få kramper!

Skrevet d. 4. maj, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

Artikel på eb.dk 4/5-2014 direkte link her:
http://ekstrabladet.dk/kup/motion/article2275513.ece

De fleste, der dyrker sport, har prøvet at have krampe under eller efter træning. Og de fleste ved, hvor ubehageligt det er, og hvor ondt det kan gøre. Men du kan ifølge kostvejleder og personlig træner, Alex Jensen, selv gøre noget for at undgå det.

Stræk ud
Du kan forebygge muskelkramper ved at strække ud før din træning. Det gør senerne og musklerne klar til et træningspas. Hold strækket i 15 – 20 sekunder og gentag, hvis det er nødvendigt.
– Kramper kan opstå under forskellige motionsformer, men kramper ses hyppigst under længerevarende og udmattende træningspas eller konkurrencer. Det er sjælent, at man får kramper ved små hyggelige træningspas, mener Alex Jensen.

Væskemangel
Væskemangel kan være en forklaring på, at musklerne går i krampe. Ved længerevarende træningspas mister man ofte en del væske og elektrolytter via sved, og det kan påvirke kroppen i en negativ retning.

Undgå træning når du er syg
Ifølge Alex Jensen er det vigtigt, at kroppen er helt klar, inden den skal træne i flere timer. Hvis man er syg eller har formindsket energi, bør man overveje, om det er i dag, man skal ud og lave fart-rekorder.

Husk opvarming
Husk at varme grundigt op. Krampe opstår ikke kun i trætte men også i kolde muskler.

Ved akut krampe
Ved Akut krampe vil det hjælpe at strække musklen ud. Stræk også musklens overgang til senen, det vil få krampen til at slippe.

Husk salt
I følge Alex Jensen kan det være en god idé at have salttabletter i lommen, når man skal træne i mange timer.
– Det er ikke videnskabeligt bevist, at manglende kalium, magnesium eller calcium kan udløse kramper under lange træningspas. Men sveder man meget under træning og konkurrence, mister man en del natrium (salt), og man risikerer at dehydrere. Det er uvist, om det er årsagen til, at man får krampe, men kramper opstår ofte, når man presser sin krop, og jeg mener derfor, at der er en sandsynlighed for, at det hænger sammen, siger Alex Jensen.
– Der er dog ingen tvivl om, at et af fokuspunkterne ved træning og konkurrence – særligt i varmt vejr – skal være at drikke tilstrækkeligt. Drik gerne væske tilsat en smule salt. Da jeg lavede min Ironman, havde jeg altid salt på mig, og hvis jeg kunne mærke, at der var en krampe på vej, satte jeg tempoet ned og indtog en saltpille, fortæller Alex Jensen.

Undgå for hård træning, hvis du ikke er i form
Alex Jensen anbefaler, at man er realistisk med sin træning, og at man ikke kaster sig ud i en træning eller konkurrence uden at være ordentlig forberedt.

– Kom gerne afsted på cyklen tre gange om ugen for at vende kroppen til at træne. Byg træningen ligeså stille op, så igen kroppen kan følge med. Træner du kun lidt eller i perioder, belaster du din krop hver gang, den skal i gang. Og mange kommer til at øge træningsmængden eller intensiteten for hurtigt – og dét øger risikoen for kramper, siger Alex Jensen, som anbefaler, at man gør træningen til en fast del af hverdagen.

Lav din egen lækre smoothie

Skrevet d. 20. marts, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

Grøntsags-smoothies er rene vitaminbomber, men det er frugten, der giver den gode smag. Kostvejleder Alex Jensen uddeler fif og yndlingsopskrift

De fleste forbinder morgenmad med cornflakes med mælk eller en bolle med ost og syltetøj. Men hvis man skal køre langt på literen, er hvidt brød og traditionelle morgenmadsprodukter som cornflakes, havrefras og choko-pops et skidt og ikke særlig langtidsholdbart brændstof.

Det er smoothies til gengæld. Det mener Alex Jensen, som er kostvejleder og personlig træner, og han starter selv dagen med en portion smoothie med müsli på toppen.

– Smooties er fantastiske. Jeg elsker at lave dem og at spise dem, og jeg ved, hvor vigtigt det er at give kroppen det, den har behov for. Jeg har ikke lyst til hverken at spise broccoli eller grønne bønner om morgenen, og derfor putter jeg det i en blender med nogle søde frugter og spiser halvdelen med müsli på og tager resten med på arbejde, fortæller Alex Jensen, som er tilknyttet cykelholdet Team Rynkeby Østjylland, som samler penge ind til Børnecancerfonden.

Alex Jensen fungerer bl.a. som personlig træner for de deltagere, som dels skal i bedre fysisk form inden turen til Paris på 1200 km, men han hjælper også, hvis motionisterne skal smide et par kilo. Det betyder i overvejende grad en generel kostomlægning, og morgenmaden er et af de steder, hvor Alex Jensen først sætter ind.

– Der er alt for mange mennesker, som spiser ‘pif paf puf’ med mælk på, hvis de overhovedet når at få morgenmad. Jeg tror på, at morgenmaden er et af de vigtigste måltider på dagen, fordi den er fundamentet for resten af din dag. Hvis du starter dagen med en en smoothie fyldt med masser af energi fra grøntsager, er du langt foran dine kollegaer, siger Alex Jensen.

Alex Jensens tommelfingerregel er, at hans smoothie skal bestå af 80 procent grøntsager og 20 procent frugt.

– Der er ikke mange proteiner i grøntsager og frugter, men tilgengæld er der masser af aminosyre, som er en spaltning af proteiner. Kroppen bruger aminosyrerne til at genopbygge f.eks musklerne med, men jeg har ikke talt, om der er nok aminosyrer i en smoothie, og derfor putter jeg vegetabilsk protein pulver i. Jeg bruger Sun Warrior, men det kunne også være hamp, ris, soya, eller hvad man lige har ved hånden, siger Alex Jensen.

Opskrift på Alex Jensens yndlings-smoothie: (80 procent grøntsager, 20 procent frugt)

1 skrællet økologisk rødbede
1 avocado
2 håndfulde frossen spinat
Lidt ingefær
Lidt frossen jodbær (eller anden sød frugt)
Evt. 1/2 banan
Tilsæt mandelmælk eller rismælk
Tilsæt evt. proteinpulver for at give længere mæthedsfornemmelse
Tilsæt evt. olie for lettere at kunne optage de fedtopløselige vitaminer. Du stabiliserer samtidig dit blodsukker.
Blend det hele sammen. I stedet for spinat kan du bruge grønne bønner eller broccoli.
Spis halvdelen af din smoothie med müsli til morgenmad suppler gerne med en omelet og en kop te. Tag resten med på arbejde.

Hjemmelavet mandelmælk:
En håndfuld mandler, lidt vand og et par figner blendes og tilsættes din smoothie.

Læs artiklen på eb.dk her: http://ekstrabladet.dk/kup/motion/article2206319.ece

Mentaltræning: Sådan gør du, når du rammer muren

Skrevet d. 5. februar, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

Ole Bach Andersen er frustreret. Han er nået til et punkt i sin træning, hvor han har svært ved at presse sig selv, hvor motivationen slår sprækker, og hvor han giver op, når belastningen på spinningcyklen bliver for hård. Derfor har han opsøgt sin personlige træner Alex Jensen, som giver konkret råd til (se dem længere nede på siden), hvordan Ole Bach Andersen og andre overvinder den mentale modstand.

Den 49-årige østjyde har sat sig et ambitiøst mål. Han er blevet optaget på Team Rynkeby Østjylland og skal til juli cykle 1200 km til Paris på en uge. For at nå det mål har han været nødt til at smide over 20 kilo, og i de sidste tre måneder har han været igennem et tætpakket træningsprogram, som bl.a. består af spinning og styrketræning tre gange om ugen.

Se også: Fra fed til bare overvægtig

Indtil nu har Ole Bach Andersen fulgt programmet og levet op til sin målsætning, men psyken begynder at drille.

– Jeg har ingen problemer med at komme af sted til træning. Der er et fantastisk sammenhold i gruppen, og vi har det enormt sjovt. Men jeg har ondt af mig selv, når jeg træner. Hvis vi skal spinne stående med max belastning i 30 sekunder, giver jeg op efter 20 sekunder, og når jeg skal lave 150 squats, stopper jeg efter 100. Jeg giver simpelthen for hurtigt op, og det irriterer mig, fortæller Ole Bach Andersen.

Ole Bach Andersen er til daglig direktør i Newsperience, som rådgiver virksomheder i brug af sociale medier, og han har tidligere sat sig store sportslige mål – bl.a. om at gennemføre et marathon – men han har ikke tidligere gået så grundigt til værks, at kosten også er blevet omlagt. Og nu overvejer Ole Bach Andersen, om han stiller for store krav til sig selv.

Se også: Sådan holder du dit vægttab

– Jeg er blevet i tvivl, om jeg presser mig selv for meget. Jeg har været igennem en fuldkommen livsstilsændring, og jeg føler, at jeg er gået lidt i stå. Jeg har brug for at få et godt råd om, hvordan jeg kommer videre. Jeg vile gerne kunne presse mig selv det sidste stykke, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gøre, siger Ole Bach Andersen.

Da Ole Bach Andersen blev optaget på Team Rynkeby Østjylland, opsøgte han Alex Jensen, som er kostvejleder, coach og personlig træner. Alex Jensen er tilknyttet cykelholdet og hjælper flere af de deltagere, som ikke bare skal i god fysisk form men også smide de overflødige kilo.

Ifølge Alex Jensen skal man ikke underkende betydningen af også at arbejde med sin psyke, når man sætter sig et fysisk mål, og når kalenderen siger februar, er de fleste danskere efterhånden helt flade for strøm.

Se også: Sådan styrker du mave- og rygmuskler

– Her sidst på sæsonen er der som regel en meget enkel og naturlig forklaring på, at vi møder muren. Vi er ved at gå helt døde i træningslokalet og trænger i den grad til lys og luft, og der skal en hel del viljestyrke til at komme igennem den sidste lange vintermåned, siger Alex Jensen, som har fire gode råd til at få gejsten igen.

1. Motivation

– Når motivationen begynder at dale, er det vigtigt, at man holder fokus. Hvorfor vil man gerne tabe sig? Hvorfor vil man gerne i form, og hvor vigtigt er det at nå sit mål? I Oles tilfælde er målet at kunne cykle 1200 km på en uge uden at få skader. Det er hans motivation, og det skal han have i baghovedet, når han skal tage de sidste 20 sekunder på spinningcyklen. Det er meget vigtigt, at man har helt styr på sin motivation, siger Alex Jensen.

2. Forstå din krop

– Når vi presser vores krop udover komfortzonen, protesterer den. Det er ikke særlig sjovt, og det gør oven i købet ondt. Men det er den eneste måde, man kan flytte sine fysiske grænser på, og det betyder, at næste gang man udfører øvelsen eller presser sig selv på spinngcyklen, vil det ikke være nær så slemt, fordi man allerede har flyttet sin komfortzone en lille smule, siger Alex Jensen.

3. Beløn dig selv

– Man skal fejre sine delmål! Man skal huske at rose sig selv, og man må gerne give sig selv gaver, når man har opnået et af sine mål – både de små og de store. Alt for mange glemmer at fejre deres delmål, men man bliver meget mere motiveret, når man får ros – uanset om det består af et par nye sko eller bare et skulderklap, siger Alex Jensen.

4. Gør noget andet

– Hvis motivationen for at træne er, at man skal tabe sig, kan man som afveksling gøre noget andet, end man er vant til. Man må gerne springe spinningtimen over, hvis man hellere vil lunte en tur eller ud på sin mountainbike. Det kan være meget effektivt for humøret at variere sin træning, siger Alex Jensen.

Se også: Sådan får du faste balder

Den første marts starter Team Rynkebys udendørstræning, og holdet skal hver uge cykle mindst to gange halvtreds kilometer. Ekstra Bladet følger med, når Ole Bach Andersen hopper på den gule racercykel, og i løbet af de næste uger holder vi øje med, hvordan det går med østjydens motivation.

Artiklen er at finde her: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2210895.ece?post_id=626165855_10152233247865856#_=_