https://www.alex-jensen.dk/wp-content/themes/alex-jensen

Indlæg Tagget med "team rynkeby"

Sundhedsløsninger!

Skrevet d. 17. august, 2015 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

Hej Alle.

Jeg har besluttet mig for at tilbyde sundhedsløsninger til virksomheder.

Hvorfor? Joo. Der er efterspørgsel på det, har fået en del henvendelser fra virksomheder i løbet af de sidste par mdr og er nu ved at være klar med et koncept.

Jeg kan tilbyde virksomheder følgende:

Sundhedsprofiler bestående af:
Den lille:
Kropsanalyse bestående af: Vægt, BMI, fedt%, væske% og bodyage
Centimeter måling af taljemålMåling af Blodtrykket
Kolesterol og Blodsukkermåling
Den Store:
Alt det ovenstående +
Kondital
Styrketest
Smidighedstest
Udholdenhedstest

Selvfølgelig sparring til at komme videre ud fra de resultater testen viser.

Foredrag

Træninger på virksomhedens adresse

Endelig spred rygtet jeg er klar 🙂

 

Videoblog: Team rynkeby til Paris :-)

Skrevet d. 14. juli, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

10389484_10152569722095856_2073677530297081314_n

Jeg har lavet en videoblog for hver dag på vores tur fra Århus til Paris.

Få et overblik her:

Dag 1. Århus – Flensborg 181 km
Se Ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=kltsnmgsstqgvhzj
Videoblog her: https://www.youtube.com/watch?v=HehVSvCsJ-E

Dag 2. Flensborg – Bremervörde 188 km
Se ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=qfqiosuxxvrrowjf
Videoblog her:https://www.youtube.com/watch?v=gd5LdCdCZV0

Dag 3. Bremervörde – Petersfeld 130 km
Se ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=ceofnynhtxnlyqxq
Videoblog: https://www.youtube.com/watch?v=S-B5mCJxRgI

Dag 4. Petersfeld – Hengelo 129 km
Se ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=uaihvhohkpvgwopb
Videoblog: https://www.youtube.com/watch?v=xU0o-Sa1Xl0

Dag 5: Hengelo – Lanaken 197 km
Se ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=aebwyqpplqjfodjo
Videoblog: https://www.youtube.com/watch?v=giuXhDaGh2A
Dag 6: Lanaken – Semois 162 km
Se ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=kmnjasxukpdxdexs
Videoblog: https://www.youtube.com/watch?v=X5RcSYiuOww

Dag 7: Semois – ZAC de Merciéres 212 km
Se ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=aikkoulugrhhxfhw
Videoblog: https://www.youtube.com/watch?v=NslkG2VS2H4

Dag 8: ZAC de Merciéres – PARIS ca. 100 km
Se ruten her: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=fpjfbtvefivwbhay
Videoblog: https://www.youtube.com/watch?v=U7LgY4XkH7E&feature=youtu.be

Den 20. Sep bliver der offenliggjort hvormange penge vi har samlet ind i 2014.

Jeg har meldt mig til igen næste år, hvor jeg vil på serviceholdet igen

Vores TRØSang i år 🙂
https://www.facebook.com/photo.php?v=10153115244882080&set=vb.755242079&type=2&theater

10523834_10152565944090856_1047679004892655879_n10473504_10204465661469525_3907032952996290567_n

 

 

 

Sådan undgår du at få kramper!

Skrevet d. 4. maj, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

Artikel på eb.dk 4/5-2014 direkte link her:
http://ekstrabladet.dk/kup/motion/article2275513.ece

De fleste, der dyrker sport, har prøvet at have krampe under eller efter træning. Og de fleste ved, hvor ubehageligt det er, og hvor ondt det kan gøre. Men du kan ifølge kostvejleder og personlig træner, Alex Jensen, selv gøre noget for at undgå det.

Stræk ud
Du kan forebygge muskelkramper ved at strække ud før din træning. Det gør senerne og musklerne klar til et træningspas. Hold strækket i 15 – 20 sekunder og gentag, hvis det er nødvendigt.
– Kramper kan opstå under forskellige motionsformer, men kramper ses hyppigst under længerevarende og udmattende træningspas eller konkurrencer. Det er sjælent, at man får kramper ved små hyggelige træningspas, mener Alex Jensen.

Væskemangel
Væskemangel kan være en forklaring på, at musklerne går i krampe. Ved længerevarende træningspas mister man ofte en del væske og elektrolytter via sved, og det kan påvirke kroppen i en negativ retning.

Undgå træning når du er syg
Ifølge Alex Jensen er det vigtigt, at kroppen er helt klar, inden den skal træne i flere timer. Hvis man er syg eller har formindsket energi, bør man overveje, om det er i dag, man skal ud og lave fart-rekorder.

Husk opvarming
Husk at varme grundigt op. Krampe opstår ikke kun i trætte men også i kolde muskler.

Ved akut krampe
Ved Akut krampe vil det hjælpe at strække musklen ud. Stræk også musklens overgang til senen, det vil få krampen til at slippe.

Husk salt
I følge Alex Jensen kan det være en god idé at have salttabletter i lommen, når man skal træne i mange timer.
– Det er ikke videnskabeligt bevist, at manglende kalium, magnesium eller calcium kan udløse kramper under lange træningspas. Men sveder man meget under træning og konkurrence, mister man en del natrium (salt), og man risikerer at dehydrere. Det er uvist, om det er årsagen til, at man får krampe, men kramper opstår ofte, når man presser sin krop, og jeg mener derfor, at der er en sandsynlighed for, at det hænger sammen, siger Alex Jensen.
– Der er dog ingen tvivl om, at et af fokuspunkterne ved træning og konkurrence – særligt i varmt vejr – skal være at drikke tilstrækkeligt. Drik gerne væske tilsat en smule salt. Da jeg lavede min Ironman, havde jeg altid salt på mig, og hvis jeg kunne mærke, at der var en krampe på vej, satte jeg tempoet ned og indtog en saltpille, fortæller Alex Jensen.

Undgå for hård træning, hvis du ikke er i form
Alex Jensen anbefaler, at man er realistisk med sin træning, og at man ikke kaster sig ud i en træning eller konkurrence uden at være ordentlig forberedt.

– Kom gerne afsted på cyklen tre gange om ugen for at vende kroppen til at træne. Byg træningen ligeså stille op, så igen kroppen kan følge med. Træner du kun lidt eller i perioder, belaster du din krop hver gang, den skal i gang. Og mange kommer til at øge træningsmængden eller intensiteten for hurtigt – og dét øger risikoen for kramper, siger Alex Jensen, som anbefaler, at man gør træningen til en fast del af hverdagen.

Mentaltræning: Sådan gør du, når du rammer muren

Skrevet d. 5. februar, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

Ole Bach Andersen er frustreret. Han er nået til et punkt i sin træning, hvor han har svært ved at presse sig selv, hvor motivationen slår sprækker, og hvor han giver op, når belastningen på spinningcyklen bliver for hård. Derfor har han opsøgt sin personlige træner Alex Jensen, som giver konkret råd til (se dem længere nede på siden), hvordan Ole Bach Andersen og andre overvinder den mentale modstand.

Den 49-årige østjyde har sat sig et ambitiøst mål. Han er blevet optaget på Team Rynkeby Østjylland og skal til juli cykle 1200 km til Paris på en uge. For at nå det mål har han været nødt til at smide over 20 kilo, og i de sidste tre måneder har han været igennem et tætpakket træningsprogram, som bl.a. består af spinning og styrketræning tre gange om ugen.

Se også: Fra fed til bare overvægtig

Indtil nu har Ole Bach Andersen fulgt programmet og levet op til sin målsætning, men psyken begynder at drille.

– Jeg har ingen problemer med at komme af sted til træning. Der er et fantastisk sammenhold i gruppen, og vi har det enormt sjovt. Men jeg har ondt af mig selv, når jeg træner. Hvis vi skal spinne stående med max belastning i 30 sekunder, giver jeg op efter 20 sekunder, og når jeg skal lave 150 squats, stopper jeg efter 100. Jeg giver simpelthen for hurtigt op, og det irriterer mig, fortæller Ole Bach Andersen.

Ole Bach Andersen er til daglig direktør i Newsperience, som rådgiver virksomheder i brug af sociale medier, og han har tidligere sat sig store sportslige mål – bl.a. om at gennemføre et marathon – men han har ikke tidligere gået så grundigt til værks, at kosten også er blevet omlagt. Og nu overvejer Ole Bach Andersen, om han stiller for store krav til sig selv.

Se også: Sådan holder du dit vægttab

– Jeg er blevet i tvivl, om jeg presser mig selv for meget. Jeg har været igennem en fuldkommen livsstilsændring, og jeg føler, at jeg er gået lidt i stå. Jeg har brug for at få et godt råd om, hvordan jeg kommer videre. Jeg vile gerne kunne presse mig selv det sidste stykke, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gøre, siger Ole Bach Andersen.

Da Ole Bach Andersen blev optaget på Team Rynkeby Østjylland, opsøgte han Alex Jensen, som er kostvejleder, coach og personlig træner. Alex Jensen er tilknyttet cykelholdet og hjælper flere af de deltagere, som ikke bare skal i god fysisk form men også smide de overflødige kilo.

Ifølge Alex Jensen skal man ikke underkende betydningen af også at arbejde med sin psyke, når man sætter sig et fysisk mål, og når kalenderen siger februar, er de fleste danskere efterhånden helt flade for strøm.

Se også: Sådan styrker du mave- og rygmuskler

– Her sidst på sæsonen er der som regel en meget enkel og naturlig forklaring på, at vi møder muren. Vi er ved at gå helt døde i træningslokalet og trænger i den grad til lys og luft, og der skal en hel del viljestyrke til at komme igennem den sidste lange vintermåned, siger Alex Jensen, som har fire gode råd til at få gejsten igen.

1. Motivation

– Når motivationen begynder at dale, er det vigtigt, at man holder fokus. Hvorfor vil man gerne tabe sig? Hvorfor vil man gerne i form, og hvor vigtigt er det at nå sit mål? I Oles tilfælde er målet at kunne cykle 1200 km på en uge uden at få skader. Det er hans motivation, og det skal han have i baghovedet, når han skal tage de sidste 20 sekunder på spinningcyklen. Det er meget vigtigt, at man har helt styr på sin motivation, siger Alex Jensen.

2. Forstå din krop

– Når vi presser vores krop udover komfortzonen, protesterer den. Det er ikke særlig sjovt, og det gør oven i købet ondt. Men det er den eneste måde, man kan flytte sine fysiske grænser på, og det betyder, at næste gang man udfører øvelsen eller presser sig selv på spinngcyklen, vil det ikke være nær så slemt, fordi man allerede har flyttet sin komfortzone en lille smule, siger Alex Jensen.

3. Beløn dig selv

– Man skal fejre sine delmål! Man skal huske at rose sig selv, og man må gerne give sig selv gaver, når man har opnået et af sine mål – både de små og de store. Alt for mange glemmer at fejre deres delmål, men man bliver meget mere motiveret, når man får ros – uanset om det består af et par nye sko eller bare et skulderklap, siger Alex Jensen.

4. Gør noget andet

– Hvis motivationen for at træne er, at man skal tabe sig, kan man som afveksling gøre noget andet, end man er vant til. Man må gerne springe spinningtimen over, hvis man hellere vil lunte en tur eller ud på sin mountainbike. Det kan være meget effektivt for humøret at variere sin træning, siger Alex Jensen.

Se også: Sådan får du faste balder

Den første marts starter Team Rynkebys udendørstræning, og holdet skal hver uge cykle mindst to gange halvtreds kilometer. Ekstra Bladet følger med, når Ole Bach Andersen hopper på den gule racercykel, og i løbet af de næste uger holder vi øje med, hvordan det går med østjydens motivation.

Artiklen er at finde her: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2210895.ece?post_id=626165855_10152233247865856#_=_

 

Artikel i eb.dk omkring coretræning!!

Skrevet d. 12. januar, 2014 af Alex Jensen Ingen Kommentarer

Sådan styrker du mave- og rygmuskler

Det er afgørende for cykelryttere at have stærke mave- og rygmuskler. Se personlig træner Alex Jensens program for core-træning

En cykelrytter skal være i god form for at kunne gennemføre et krævende løb, som strækker sig over mange timer – eller ligefrem flere dage. Men det er ikke nok, at kondien er i top. Musklerne i både mave og ryg skal også være veltrænede, fordi det sikrer, at rytteren sidder korrekt på cyklen og undgår at få ondt i kroppen.

Alex Jensen er 32 år og tilknyttet Team Rynkeby Østjylland, og han skal gennem vinteren træne deltagerne, så de er klar til at hoppe på cyklerne, når udendørssæsonen starter 1. april. To dage om ugen bliver ryttere pisket igennem på spinningcyklerne i Fitness.dk i Viby ved Aarhus, og en dag om ugen står den på benhård styrketræning.

– Når man skal sidde mange timer på en cykel, er det vigtigt, at man er stærk i mave og ryg, ellers falder man sammen og sidder forkert. Det vil lynhurtigt gå ud over arme, skuldrer og nakke, siger Alex Jensen.

Coretræning indebærer både mavebøjninger, rygøvelser, planke, squat og at sidde op ad væggen på en ‘usynlig’ stol. Øvelser som ifølge Alex Jensen kræver langsom opbygning.

– Det er hård træning, og man skal lægge langsomt fra land og stille og roligt øge antallet. Men man skal også huske at holde pause. Kroppen kan ikke klare den samme belastning to dage i træk, og man skal variere sin træning, siger Alex Jensen.

En af de rigtig hårde øvelser er ‘planken’, som man udfører ved at ligge på albuer og fødder og løfter kroppen, mens man spænder i mave- og rygmuskler.

– Den er perfekt udført, når et glas vand kan stå på lænden uden at vælte. Man kan starte med 10 sekunder, og når man bliver rigtig god, kan man klare 2,5 minut, siger Alex Jensen.

Se den fulde artikel her: http://ekstrabladet.dk/kup/motion/article2190550.ece